Kelsen Group’s sociale ansvar (CSR)

Introduktion:

Det sociale ansvar er en del af alt, hvad vi foretager os. Det er en proces, hvor vi løbende forbedrer måden vi arbejder på, vores standarder, vores handlinger og vores processer.

Vi anerkender, at vores fortsatte succes er afhængig af væksten og sundheden i vores samfund og hos vores forretningspartnere samt af vitaliteten og bevarelsen af vores naturlige ressourcer.

Vi overholder the United Nations Global Compact og forsøger at integrere og fremme de ti principper i måden, vi arbejder på.

Kelsen Groups sociale ansvar er struktureret og beskrevet som afspejlet i nedenstående diagram

 

Historie

Kelsen Group blev grundlagt i 1933 som et lille familiebageri på den jyske hede i Jylland, Danmark. I dag er det en internationalt anerkendt virksomhed, der eksporterer til mere end 120 lande, men vores rødder er stadig fast forankret i den danske muld.

Efter princippet – god kvalitet og fantastisk smag bringer glæde hos forbrugerne - sikrer vi, at alle kager vi bager, lever op til vores høje kvalitetskrav.
 

Vision 

“En Kelsen cookie til ethvert Golden Moment”

Livet er fyldt af Golden Moments – og hos Kelsen Group hjælper vi dig med at nyde dem. Om det er at nyde en kort kaffepause med venner eller kollegaer eller fejring af familiefødselsdage, så handler Golden Moments om at nyde den tid, vi har med hinanden og dele det gode ved livet.

Mission

Forretningsgrundlag og grunden til at vi er her

“Vores kvalitetskager bringer glæde hos forbrugere i hele verden”

Kvalitet skal opleves, og hos Kelsen Group har vi forpligtet os til god kvalitet – fra produktionen af vores kager til markedsføringen af vores brands.

Vi har også forpligtet os til langvarige samarbejdsrelationer. Vi tror på en fair behandling og bestræber os på at skabe win-win situationer for alle.

Værdier

Vi er ambitiøse

  • Vi sætter høje standarder og har forpligtet os til at levere gode resultater. Vores mål er udfordrende men alligevel realistiske. Vi har mod og handlekraft og gør gerne en ekstra indsats for at opnå gode resultater.

Vi er respektfulde

  • Vi er respektfulde og stolte over vores historie og traditioner. Vores historie er vigtig for os og vores håndværk er et stort aktiv, når vi skal opbygge vores forretning.

Vi er åbne

  • Vi er åbne, ærlige og interesserer os for verdenen omkring os. Gennem en proaktiv dialog ønsker vi at tage ved lære af og forstå, hvordan vi kan bidrage til vores forbrugeres dagligdag og hjælpe med at forbedre vores virksomhed og det omgivende samfund.

Vi samarbejder

  • Vi samarbejder med og bekymrer os om hinanden. I Kelsen Group spiller fair play en vigtig rolle. Vi kender spillets regler og opsøger tillidsfulde relationer med hinanden, kunderne og andre forretningspartnere.  


Forretningsetik og menneskerettigheder


(Menneskerettigheder – princip 1 og 2)

Mål og politikker:

Lovgivning:

Kelsen Group overholder gældende lovgivning i de lande, vi handler med.

Menneskerettigheder:

Kelsen Group overholder FN’s menneskerettighedsdeklarationer og overholder disse menneskerettigheder.



Forretningsetik:

Kelsen Group påtager sig at arbejde med integritet og meget høje etiske standarder.



Kelsen Group har ikke ansat tvangsarbejdere og tillader ikke adfærd, der hindrer medarbejdernes handlefrihed.



Kelsen Group har ingen ansatte under 15 år, og EU-regulativet for ungearbejdere i EU bliver overholdt.

Kelsen Group sikrer lige vilkår for medarbejderne uden at skele til etnicitet, hudfarve, køn, nationalitet, religion eller andre forhold.


Kelsen Group tillader ikke nogen form for diskrimination eller mobning.



Kelsen Group fortsætter med at forbedre arbejdsmiljøet på alle områder.



Kelsen Group anerkender de ansattes ret til at organisere sig.



Kelsen Group forventer ærlighed og integritet af deres ansatte, og at alle ansatte opfører sig i overensstemmelse med gældende principper i dette dokument.

Handlingsplaner:

Der er igangsat flere dokumentationsprocesser for at sikre, at vi følger gældende lovgivning. F.eks. kan vi nu dokumentere, at alle ansatte enten er i besiddelse af et gyldigt dansk pas eller har en gyldig arbejdstilladelse i Danmark.

Resultater:

I 2014 havde vi en uanmeldt audit, som vi bestod med kun to afvigelser og tre mindre bemærkninger.

Medarbejderpolitik

(Arbejdstagerrettigheder – Princip 3, 4, 5 og 6)

Mål og politikker:

Kelsen Group overholder dansk lovgivning og EU konventioner.

Medarbejderne er en af grundpillerne i Kelsen Group’s forretning og succes, og som en følge heraf har vi en konstant og målrettet fokus på at tiltrække, fastholde og udvikle vores medarbejdere.

Kelsen Group’s medarbejderpolitik er beskrevet i firmaets medarbejderhåndbog og de underliggende medarbejderpolitikker.

Handlinger:

Firmaets medarbejderhåndbog inkl. underliggende medarbejderpolitikker så som rygepolitik, seniorpolitik etc. udleveres til alle medarbejdere.



Kelsen Group foretager medarbejdertilfredshedsanalyser hvert andet år, der bl.a. undersøger Motivation & Tilfredshed og Engagement & Loyalitet blandt medarbejderne. For at opretholde en høj score på disse områder fokuserer vi på professionel og personlig udvikling og tilbyder f.eks. vores medarbejdere uddannelse, undervisning/oplæring og forskellige kurser.

Resultater:

I 2012 viste tilfredshedsanalysen en meget høj score for specielt Motivation & Tilfredshed og Engagement & Loyalitet. For begge områder lå resultatet i det højeste område “meget tilfredsstillende”. For Motivation & Tilfredshed lå vores resultat 11,11% højere end industrien generelt og for Engagement og Loyalitet lå vores resultat 18,51% højere end industrien generelt. Sammenlignet med vores undersøgelse i 2010 var resultaterne forbedret med 3,44%, hvad angår Motivation og Tilfredshed og med 3,22% hvad angår Engagement og Loyalitet. Dette bekræfter, at vi generelt ligger meget højt, og det er vores mål at forblive på dette niveau og fastholde den opfattelse medarbejderne har af Kelsen Group som arbejdsplads.



Et andet resultat af undersøgelsen viste, at medarbejderomsætningen lå langt under normalen for industrien på 15% for funktionærer.



Vi uddanner løbende vores ansatte. F.eks. har alle timelønnede medarbejdere på fabrikken i Nr. Snede gennemført et 2 ugers kursus i processer i industrien og kommunikation med muligheden for at deltage i en ekstra uges tilfredshedskursus (madlavning, motion og livskvalitet).

Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

(Miljø – princip 7, 8 og 9) 

Mål og politikker:

Kelsen Group tilstræber at lave produkter i et sundt og sikkert arbejdsmiljø iht. gældende lovgivning. Vi forbedrer løbende brugen af ressourcer og minimerer de påvirkninger vores aktiviteter har på omgivelserne herunder arbejdes der målrettet med at reducere virksomhedens klimapåvirkning.



Kelsen Group fokuserer på arbejdsulykker, sygefravær og arbejdsmiljø. Endvidere har vi fokus på energi- og vandforbrug, spild, støj og lugt i forhold til omgivelserne.

Kelsen Group gør sig overvejelser i forhold til miljøet i gennem hele supply chain.



Kelsen Group har en miljøgodkendelse i henhold til dansk lovgivning.

Kelsen Group arbejder løbende på at forbedre miljøet i overensstemmelse med gældende regler. Handlingsplaner opdateres én gang årligt..

Handlingsplaner:

Naturgas og elektricitet:



For at minimere brugen af naturgas og elektricitet, og på den måde at minimere klimapåvirkningen, udskifter vi løbende vores maskiner og produktionsudstyr - så som køleanlæg og kompressorer - med mere energibesparende udstyr. Brugen reduceres ligeledes ved at slukke lys og maskiner, når det er muligt, ved at have bevægelsessensorer og ved at bruge lavenergi lysarmaturer med frekvens belysning.

Emballagespild:
I 2011 begyndte vi at skille pap og folie for at kunne sende mere pap til genbrug og for at minimere mængden til forbrænding.

Arbejdsrelaterede skader og sygefravær:



Vi har løbende fokus på at eliminere risikoen for arbejdsrelaterede skader og på at finde årsagen til fravær ved at have sygesamtaler og ved at sørge for et sikkert arbejdsmiljø. Som et eksempel på dette har vi introduceret en bonus til alle medarbejdere, når målene for lavt sygefravær nås. 


Resultater:

Naturgas og elektricitet:

Ovennævnte initiativer har resulteret i en reduktion i forbruget af naturgas på 8,89% fra 2008 til 2013 og en reduktion i elforbruget på 11,52% fra 2008 til 2013.

Emballagespild:

På fabrikken i Nr. Snede er mængden af pap, der er sendt til genbrug, steget med 178,21% fra 2010 til 2013, og mængden/tons sendt til forbrænding er reduceret med 41,87% fra 2010 til 2013.

Arbejdsskader og sygefravær:

Som et resultat af vores fokus på arbejdsmiljøet er antallet af arbejdsskader faldet med 67,27% fra 2008 til 2013, og sygefraværet er faldet med 3,32 % fra 2008 til 2013.
Endvidere kan det tilføjes at arbejdsmiljøgodkendelsen for fabrikken i Nr. Snede blev fornyet i januar 2012 og er gældende de næste 8 år.


Anti-korruptionspolitik

(Antikorruption – princip 10)

Mål og politikker:

Kelsen Group’s ansatte må ikke tage imod bestikkelse eller i øvrigt agere under nogen form for påvirkning i den retning.

Kelsen Group accepterer ikke nogen form for ”facilitation payment”.

Gaver, middage og sociale aktiviteter i relation til møder må ikke influere på forretningsbeslutninger og/eller kunne opfattes som havende nogen indflydelse på disse. Som hovedregel må Kelsen Group ansatte ikke acceptere ej heller give gaver og underholdning, der kan opfattes som belønning for eller incitament til en tjeneste eller favorisering. De ansatte skal altid holde sig inden for lokalt definerede bagatelgrænser, samt hvad der er acceptabelt og sædvanlig forretningspraksis.



Kelsen Group’s ansatte forventes at undgå situationer, der måtte medføre en interessekonflikt mellem den Kelsen Group medarbejderen og Kelsen Group. 

Handlingsplaner:

Medarbejderinformation:

Vi informerer løbende vores medarbejder om, hvordan de skal agere i markeder, hvor korruption kan være et problem. Vi hjælper vores medarbejdere med at agere i henhold til vores principper. Hvis en medarbejder er i tvivl med hensyn til, om en given handling er i konflikt med Kelsen Group’s principper, hvad angår anti-korruption, skal dette tages op med hans eller hendes chef eller ledelsen i firmaet efter medarbejderens eget ønske.



Problemstillinger i forbindelse med anti-korruption tages op på de månedlige salgsmøder, hvor de diskuteres og erfaring deles. Derudover er der en tæt dialog mellem ledere/ledelsen i firmaet og firmaets ansatte.

Resultater:

Medarbejderinformation:

Dialog og handlinger som nævnt ovenfor har ikke medført nogen sager eller kommentarer.

Leverandørpolitik

Mål og politikker

Kelsen Group’s leverandører spiller en vigtig rolle, når det gælder om at sikre en fortsat høj kvalitet af vores kager. Vi kan ikke opnå vores mål, hvis ikke vores leverandører støtter os og samarbejder. Derfor bestræber vi os på at samarbejde med leverandører, der har den samme holdning til CSR som Kelsen Group.


Handlinger:

Vi har udarbejdet nogle retningslinjer for vores CSR aktiviteter for at udvikle og styrke samarbejdet med vores leverandører. Retningslinjerne danner rammerne for det fortsatte samarbejde mellem Kelsen Group og vores leverandører.

Kelsen Group foretager løbende audits – både anmeldte og uanmeldte – hos sine leverandører for at evaluere kvaliteten af råvarer leveret til firmaet. Kelsen Group har til hensigt at udvide disse audits til også at inkludere fokus på evaluering af CSR forpligtelser med leverandørerne. Alle leverandører skal acceptere og være indstillet på at blive auditeret af Kelsen Group og skal også acceptere en auditering af deres underleverandører. Vi foretager mindst 3-5 audits hvert år.



Samarbejdet med leverandørerne omfatter en løbende dialog om kontinuerlige forbedringer af både vores kager og måden vi driver forretning. 

Resultater:

Kelsen Group har underskrevne retningslinjer med alle leverandører.

I 2012 foretog vi audit hos 4 af vores leverandører. Ingen af disse audits medførte nogen bemærkninger eller gav anledning til bekymring.

 

De ti Global Compact principper – se mere på: www.unglobalcompact.org


Menneskerettigheder

1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde.
2. Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.


Arbejdstagerrettigheder

3. Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger.
4. Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde.
5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde.
6. Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.

Miljø

7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.
8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.
9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Anti-korruption 


10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og bestikkelse.

Kelsen Group A/S | Bredgade 27 | DK - 8766 Nr. Snede | Danmark | CVR nr. 27703666 | Tlf: +45 72 110 110 | Email: info@kelsen.com | Hjertestarter

Accept cookies from this site

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser

Do not accept cookies Only accept functional cookies Accept all cookies