Politik om brug af personoplysninger

Politik om brug af personoplysninger for Kelsen Group A/S og Campbell Soup Company – BEMÆRK, AT VORES POLITIK OM BRUG AF PERSONOPLYSNINGER ER ÆNDRET PR. 28. OKTOBER 2007

Denne hjemmeside ejes og drives af Kelsen Group A/S, et 100 %-ejet, indirekte datterselskab under Campbell Soup Company.

Hos Campbell anerkender vi, at mange besøgende på vores hjemmeside er bekymrede for de oplysninger, de giver os, og hvordan vi behandler oplysningerne. Vi har derfor udarbejdet en politik om beskyttelse af personoplysninger for at imødekomme dette følsomme emne. Denne politik trådte i kraft d. 28. oktober 2007. Vi kan til enhver tid opdatere denne politik og opfordrer dig til at tjekke siden regelmæssigt. Hvis der sker ændringer i politikken, vil vi gøre opmærksom på det ved at lægge den opdaterede politik på hjemmesiden. Alle ændringer træder i kraft på den dato, der fremgår af politikken. Den nye politik vil gælde for alle tidligere og nuværende brugere af hjemmesiden og erstatte eventuelle tidligere politikker.

Nogle af vores sider kan helt eller delvist henvende sig til børn under 13 år. Vores politik for disse sider er beskrevet under overskriften “Politik om brug af børns personoplysninger.” Ikke alle vores hjemmesider er omfattet af denne politik. Under overskriften "Links til andre hjemmesider" kan du se en liste over forbundne hjemmesider, som ikke er omfattet af denne politik. Når vi henviser til vores "sider" i denne politik, menes der udelukkende sider, som er omfattet af denne Politik om brug af personoplysninger.

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores Politik om brug af personoplysninger eller Politik om brug af børns personoplysninger, kan du kontakte os på:
info@kelsen.com

Vores åbningstider er 9.00 - 19.00 mandag til fredag. Hvis du ønsker at sende en e-mail, kan du besøge vores Kundeforespørgselscenter. Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål eller tage hånd om dine bekymringer.

Vores politik

Vi indsamler ikke personidentificerbare oplysninger på vores sider, medmindre de afgives frivilligt og bevidst. Det betyder, at vi ikke kræver, at du skal tilmelde dig eller afgive oplysninger for at kunne se vores sider. Hvis du tilmelder dig for at kunne bruge en eller flere af de mange features på vores sider til andre formål end beskrevet i denne Politik om brug af personoplysninger, bruger vi de oplysninger, du har givet, til at levere de tjenester du har anmodet om. Disse features kan f.eks. være:

• Tilmelding til e-mail service som f.eks. Meal Mail
• Send til en ven
• Opskriftkasse
• Diskussionsforum som f.eks. Kitchen Table

Afhængig af det feature, som du har valgt, kan vi indsamle en eller flere af følgende personidentificerbare oplysninger: navn, adresse, telefonnummer, e-mail, brugernavn og password. Hvis du ikke giver disse oplysninger, vil du ikke kunne bruge det eller andre features på siden. Du har altid adgang til at gennemse dine personidentificerbare oplysninger ved at gå ind på de sider, hvor du tilmeldte dig. Du kan også rette faktuelle fejl i dine personidentificerbare oplysninger ved at rette din profil på en hvilken som helst af vores sider.

Oprettelse, visning og redigering af dine personidentificerbare oplysninger kan kun ske med et gyldigt bruger-id og password.

Hvis du specifikt accepterer efterfølgende henvendelser fra os eller ønsker at blive sat på vores mailingliste, når du tilmelder dig, kan vi til enhver tid kontakte dig. Du kan altid ændre dine præferencer for henvendelse eller fravælge fremtidige henvendelser eller ydelser ved at sende os en e-mail eller besøge registreringsområdet på siden. Kun hvis du specifikt har angivet, at du ønsker at modtage meddelelser fra en side, vil du blive kontaktet af siden.

Med undtagelse af det, som er beskrevet i denne Politik om brug af personoplysninger, deler vi ikke oplysninger, som du har givet os, med selskaber uden for Campbell Soup Company. I enkelte tilfælde kan vi vælge at videregive dine personidentificerbare oplysninger, når vi har grund til at tro, at de er nødvendige for at identificere, kontakte eller føre søgsmål mod personer eller enheder, som kan medføre skade på dig, Campbell Soup Company eller andre. Vi kan også vælge at videregive dine personidentificerbare oplysninger, når vi mener, at lovgivningen pålægger os at gøre det. I tilfælde af fusion, konsolidering, salg eller overdragelse af hele eller stort set hele vores selskab eller dets aktiver er det muligt, at alle brugeroplysninger, som er indsamlet via siden, vil blive overført til køber eller det nye selskab.

Vi kan vælge at bruge de personoplysninger, som du giver os, til at forbedre vores markedsførings- og promotionarbejde, til at udføre statistiske analyser af brugen af hjemmesiden og til at forbedre vores features og indholdet på vores sider. Du vil aldrig kunne være tilmeldt en tjeneste, som du ikke har anmodet om.

Vi kan desuden vælge at anvende dine personoplysninger til at tilpasse det indhold, som vore sider leverer til dig. Vi kan eksempelvis vælge at tilpasse de opskrifter, produktoplysninger og det promotionmateriale, vi sender til dig, på baggrund af de oplysninger, som du tidligere har angivet.

For at gøre det nemmere for dig, vil du kunne bruge dit ID og password på alle sider for selskaber under Campbell. Du kan se en liste over vores sider ved at gå ind på Our Brands på campbellsoupcompany.com.

Cookies

Som mange andre virksomheder bruger vi “cookie”-teknologi på vores sider til at indsamle aggregerede informationer. Når du logger på en af vores sider, fortæller cookien os, om du har besøgt os tidligere eller er ny på siden. Det gør det muligt for os at måle vores siders appel til nye og tilbagevendende besøgende. Cookien sporer ikke personoplysninger om dig og gør det ikke muligt for os at kontakte dig, og cookien henter ikke oplysninger fra din computer. Cookies er ganske enkelt den bedste måde for os at kunne give dig det bedste og mest relevante online-miljø.

Konkurrencer og lotterier

Vores sider reklamerer nogle gange for konkurrencer, lotterier eller andre promotiontiltag, hvor vi i nogle tilfælde kan tillade, at du deltager elektronisk. I disse tilfælde, vil vi bruge de oplysninger, du har givet, til at gennemføre konkurrencen, lotteriet eller promotiontiltaget (f.eks. til at kontakte dig, hvis du vinder). Vi kan desuden vælge at deltage i internetrelaterede promotiontiltag, som sponsoreres af anerkendte eksterne parter. I disse tilfælde, kan vi, hvis du deltager i en promotion, give visse personidentificerbare oplysninger til disse eksterne parter for at fremme promotiontiltaget. Disse parter accepterer at beskytte disse oplysninger, ikke at bruge dem til andet end det aktuelle formål og overholde Campbells politikker om brug af personoplysninger og sikkerhed.

Spørgeskemaundersøgelser og undersøgelser

Vi gennemfører desuden spørgeskemaundersøgelser og undersøgelser via vores sider. Oplysninger fra undersøgelser vil blive behandlet som alle øvrige oplysninger, vi indsamler, og brugt til at øge vores produkters og siders appel.

Eksterne tjenesteudbydere

Vi gør nogle gange brug af andre virksomheder og enkeltpersoner til at udføre tjenester for os. Vi bruger f.eks. bureauer til at administrere promotions over for forbrugere, til at analysere data, udføre ordrer, som du afgiver, og til at yde kundeservice. Disse parter er forpligtet til at holde eventuelle personoplysninger, som de får fra dig, fortrolige, og må kun bruge dem i forbindelse med de tjenester, de udfører for os.

Når du handler hos os

Vi indsamler følgende oplysninger, hvis du handler hos os via vores hjemmeside: navn, adresse, telefonnummer, e-mail, faktureringsoplysninger, herunder betalingskortnummer og udløbsdato samt oplysninger som f.eks. alternativ forsendelsesadresse. Vi bruger kun dit navn, adresse, telefonnummer, faktureringsoplysninger/betalingskortoplysninger til at behandle din ordre. Den e-mail du angiver, bruges udelukkende til intern brug til at bekræfte og spore din ordre. Vi kan desuden kontakte dig via e-mail eller almindelig post for at opdatere dig om de seneste nyheder eller sende dig vores nyeste tilbud. Hvis du tidligere har valgt at modtage meddelelser pr. e-mail og ikke længere ønsker at modtage marketings-e-mails fra os, kan du til enhver tid afmelde dig ved at gå ind samme sted, hvor du tilmeldte dig, eller sende os en mail.

Links til andre hjemmesider

Vores sider kan indeholde links til andre sider, herunder sider, der ejes eller drives af vores tilknyttede selskaber eller os selv. Selv om vi gør vores bedste for at sikre, at alle links til ikke-forbundne hjemmesider sender dig det rigtige sted hen på internettet, kan vi ikke garantere indholdet af disse hjemmesider. Ikke-forbundne hjemmesider vil altid have deres egen politik om brug af personoplysninger. Nogle af vores forbundne sider har også deres egen politik om brug af personoplysninger og er ikke underlagt denne politik. Disse forbundne sider er bl.a.: campbellsoup.ca, campbells-soup.ru, campbellsoup.com.sg, campbellsoup.com.my, campbellsoup.com.mx, campbellsoup.com.au, campbellsoup.de, campbellsoup.be, campbellsoup.fi, campbellsoup.se, campbellsoup.com.hk, campbellsoup.co.jp, campbellawayfromhome.com, stockpot.com, erasco.de, heisse-tasse.de, raguletto.de, aiki.be, devoslemmens.be, royco.be, arnotts.com, labelsforeducation.ca og gardennay.com. Du bør altid læse om dine rettigheder i den enkelte hjemmesides politik om brug af personoplysninger.

Sikkerhed

Campbell tager dine personoplysninger og sikkerhed alvorligt og har derfor indført fysiske sikkerhedsforanstaltninger, herunder lukkede døre og filer, elektronisk sikkerhed og administrative kontroller, som begrænser ansattes og leverandørers mulighed for at misbruge oplysninger.
Politik om brug af børns personoplysninger

Politik om brug af børns personoplysninger -- Generelt

Dele af vores hjemmeside kan helt eller delvist henvende sig til børn under 13 år. Generelt indsamler vi hverken direkte eller indirekte personidentificerbare oplysninger fra børn under 13 år på disse sider. På nogle sider har børn mulighed for at sende forprogrammerede beskeder til deres venner vedrørende et specielt feature på siden. I disse tilfælde, bedes barnet om at indtaste vennernes e-mail-adresser og andre ikke-identificerbare oplysninger som f.eks. deres initialer. Disse oplysninger slettes automatisk, så snart den forprogrammerede besked er sendt. Vi kan dog i nogle tilfælde udbede os begrænsede personidentificerbare oplysninger for at kunne gennemføre online-konkurrencer eller -lotterier. Vores praksis i forhold til indsamling af personidentificerbare oplysninger fra børn under 13 år er beskrevet i nedenstående. Vi betinger ikke et barns deltagelse i en aktivitet af, at barnet afgiver flere personlige oplysninger end rimeligt og nødvendigt for at kunne deltage i en aktivitet. Forældrene kan desuden når som helst gennemse de personidentificerbare oplysninger, som er indsamlet om deres barn under 13 år, få oplysningerne slettet og forbyde yderligere indsamling eller brug af barnets oplysninger (selv om dette kan medføre, at barnet må give afkald på en præmie, som det har vundet i et lotteri eller en konkurrence).

Politik om brug af børns personoplysninger - Oplysninger indsamlet i forbindelse med konkurrencer og lotterie

Nogle af vores sider, som henvender sig helt eller delvist direkte til børn under 13 år, afholder nogle gange konkurrencer og/eller lotterier. Vores konkurrencer og lotterier er udformet, så et barn under 13 år ikke skal afgive personidentificerbare oplysninger om sig selv (kun en af forældrenes e-mail-adresser) for at kunne vinde. For at kunne deltage i disse konkurrencer eller lotterier kan vi dog kræve, at barnet angiver et alias og en af forældrenes e-mail-adresser. Vi sender en e-mail til forældrene for at oplyse om, at hans/hendes barn ønsker at deltage i konkurrencen eller lotteriet. Forældrene kan vælge ikke at give sit samtykke til, at barnet deltager. Hvis forældrene giver deres samtykke, og barnet vinder en præmie i lotteriet eller konkurrencen, skal barnet udskrive en formular, hvor bl.a. en forælder (ikke barnet) skal angive de nødvendige oplysninger for at modtage præmien som f.eks. barnets navn, adresse, cpr. nr. og andre personidentificerbare oplysninger. En af forældrene skal underskrive formularen og returnere den til os.

Forældrenes e-mail-adresse, som indsamles for hvert barn, bruges udelukkende til at indhente forældrenes samtykke og videregives ikke til eksterne parter med undtagelse af parter, vi bruger til at hjælpe os med at gennemføre konkurrencen eller lotteriet. Disse eksterne parter er forpligtet til at holde forældrenes e-mail-adresse fortrolig, og må kun bruge den i forbindelse med de tjenester, de udfører for os. De oplysninger, som indsamles fra vinderne kan (i) blive brugt i reklame- og PR-øjemed i relation til vores konkurrencer og/eller lotterier, hvilket kan betyde, at nogle af disse oplysninger offentliggøres og (ii) videregives til eksterne parter med henblik på udlodningen af præmier, og den eksterne part er ikke nødvendigvis, afhængig af præmiens art, forhindret i at bruge oplysningerne til andre formål end udlodningen af præmien (f.eks. markedsføring eller reklame). Bemærk, at personidentificerbare oplysninger (kun forældrenes e-mail-adresse) kun indsamles fra forældre til børn under 13 år, som kan have vundet en præmie, og kun efter at forældrene har givet samtykke til, at barnet kan få præmien, og at oplysningerne kan videregives.

Politik om brug af børns personoplysninger - Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende Politik om brug af børns personoplysninger kan du kontakte os på den adresse, telefonnummer eller e-mail, som fremgår øverst i denne Politik om brug af personoplysninger.

Ændret: September 2003, marts 2003, august 2002, oktober 2007
 

Accept cookies from this site

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser

Do not accept cookies Only accept functional cookies Accept all cookies